Nærings- og fiberrigt sofoder giver mig en bedre bundlinie

Hos Krogsgaard Svineproduktion har driftsleder Niels med Danish Agros nærings- og fiberrige sofoder kunne reducere søernes foderforbrug, og smågrisene har fået en bedre tilvækst op til fravænning.  

God mavesundhed og lavt foderforbrug

Hos Engholm/Krogsgaard har driftsleder Niels løbende haft fokus på at få en optimalt fungerende farestald. For ca. 2 år siden indledte han et tæt samarbejde med Arne Ringsing, produktchef i Danish Agro, om udvikling af deres sofoder. Som en del af sparringsforløbet med Danish Agro begyndte han at huldscanne søerne som rettesnor for fodring i diegivningsperioden. Danish Agro justerede løbende sofoderet for at finde frem til et sofoder, som både var optimalt rent nærings- og fibermæssigt, og som samtidig gav de bedste økonomiske resultater. Som en del af denne proces blev de hollandske fodererfaringer inddraget.

Antal årssøer: 1.250 med produktion af ca. 43.000 stk smågrise til eksport ved 30 kg.
Antal smågrise pr. kuld: 17,2 leverendefødte, 1,7 døde.

Nyt ernærings- og fiberrigt sofoder giver fordele både hos so og smågrise

For cirka 1 år siden nåede Danish Agro frem til en sofoderblanding, som havde et øget aminosyreindhold og som samtidig indeholdt VAK korn og Gærplus.

Brugen af huldscanner og det nærings- og fiberrige foder har betydet, at Niels Thing har kunnet reducere foderforbruget med 140 FE pr. årsso.

Blandingen har været med til at hæve søernes malkeevne, således at de producerer mere mælk og er hurtigere til at komme i gang med malke. Alle soens kirtler bliver malket op – også de bageste, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Det tilskriver Niels Thing den bedre protein- og aminosyresammensætning i foderet. Dermed kommer grisene bedre i gang fra start, og det har givet smågrisene en bedre tilvækst op til fravænning.

Derudover har det betydet, at smågrisenes vægt ved fødsel har været øget med 30-40 gr.

Niels Thing er overbevist om, at hans farestald ikke ville have fungeret lige så godt, hvis han havde anvendt et sofoder optimeret ud fra de gængse normer.

Han understreger, at forudsætningen for at kunne reducere foderforbruget og hæve kuldtilvæksten i farestalden er, at alle de øvrige ting i farestalden fungerer godt, og at man har et godt management lige fra klargøring af farestien inden indsættelse og frem til klargøring af pattegrise til fravænning. Ellers vil det ikke kunne svare sig, da foderet er dyrere end det almindelige sofoder.

Nærings- og fiberrigt sofoder giver følgende fordele:

• Sundere søer - mindre foderforbrug. Sofoderet giver bedre trivsel, bedre mæthed,  mindre vægttab og bedre holdbarhed. Samtidig får du et mindre foderforbrug.
• Bedre mælkeydelse hos søerne. Soen producerer mere mælk og er hurtigere med at komme i gang med at malke.
• Øget kuldtilvækst. Højere og bedre mælkeydelse hos soen giver en øget kuldtilvækst og dermed også en højere fravænningsvægt.

Kontakt

Ønsker du at høre mere om vores nærings- og fiberrige sofoder, så kontakt vores salgs- og produktkonsulenter på tlf. 72 15 80 00.