Grainit lagerstyring

Mange landmænd bruger forskellige systemer til at få overblik over deres lagerbeholdninger - og nogle savner at have overblikket. Der ligger et stort potientiale i at få det fulde overblik og herigennem at kunne foretage korrekte analyser af din bedrift og styrke dine bundlinie.  

Danish Agro ønsker at være med til at skabe øget værdi hos vores kunder, og derfor har vi indgået et samarbejde med firmaet Farmtech Software, som har udviklet online lagerstyringssystemet Grainit. Igennem samarbejdet tilbyder vi vores kunder gratis adgang til Grainit, som gør din lagerstyring nem og er meget intuitiv at bruge. Da Grainit ligger i skyen, skal det ikke installeres, men bruges via en App og en online webportal. Systemet er tilpasset til landbrugets særlige behov. 

Du kan bl.a.: 

  • Holde styr på dine lagre af afgrøder, gødning, planteværn, foder, farm supply produkter m.v.
  • Nemt og hurtigt opsætte dine lagre og marker i systemet.
  • Lagrene kan opsættes med adresser, gårde, haller og siloer. Markerne kan overføres fra andre systemer, eller du kan manuelt oprette fx marknumre, marknavne, ha og afgrøder.
  • Registrere indkøb, salg, flytning, status og forbrug i kg eller stk.
  • Opnå sporing fra mark til lager. 
  • Registrere dit høstudbytte - hvert læs registreres nemt i appen (også oprindelse, placering og vandprocent).
  • Oprette adgange til dine ansatte.

I høsten kan du bruge Grainit til at få overblik over:

  • Udbytte pr. hektar pr. mark og totalt
  • Udbytte pr. sort - NYHED
  • Registrering af protein, faldtal, vand og olie - NYHED
  • Overblik over hvor meget korn du har på lager pr. lokation og totalt 
  • Omregning fra evt. vådt til tørret korn

Danish Agro hjælper dig med:

  • Automatisk overførsel af vores samhandel inden for afgrøder, gødning, planteværn, foder etc.til dine lagre i Grainit.
  • Løbende information pr. email med inspiration til, hvordan du får mest muligt ud af Grainit.
  • Gratis adgang til Grainit (værdi 2.000 kr.) hvis du samtidig tegner en GreenLine aftale.

 Husk - at din analyse af din bedrift ikke bliver bedre, end de data du baserer dem på. Ved at få et præcist overblik over dine lagre får du de bedste forudsætninger for at optimere din bedrift.

Sådan kommer du i gang

Er du kunde i Danish Agro, kan du benytte Grainit gratis! Du logger blot på Danish Agros kundeportal og klikker på Grainit-banneret. Herefter indtaster du et ønsket kodeord til Grainit, og der bliver herefter oprettet en konto til dig på Grainit.

Du kommer bedst fra start ved at gøre følgende på Grainit webportalen:

- Opret dine marker med marknummer, ha, afgrøde og sort. Marker kan overføres fra Markonline og Næsgaard Mark (NYHED!). Guide findes hertil.

- Opret afgrøder, hvis de ikke er der

- Opret dine lagerlokationer

- Download appen

- Tag ud og høst – og registrer hvert læs på appen

Du kan læse mere om Grainit her.