CSR

Sponsorater

Nedenfor kan du læse om, hvem der kan søge om sponsorater og hvordan.

Hvem kan ansøge om sponsorater?


Formål inden for Danish Agros virke - kun landbrugsrelaterede formål

Danish Agro yder i særlige tilfælde sponsorater og udelukkende til landbrugsrelaterede formål. Drejer det sig om et lokalt, landbrugsrelateret arrangement, skal du i udgangspunktet kontakte vores lokale afdeling i dit nærområde (se en oversigt over vores afdelinger her). Drejer det sig om mere generelle landbrugsrelaterede formål, skal du kontakte vores marketingafdeling på tlf. 72 15 80 00. 

Formål inden for Danish Agro Shoppens virke (fx ridestævner m.v.)

Vores datterselskab Danish Agro Shoppen, som består af en række fritidsbutikker og en webshop, yder desuden sponsorater. Sponsorering er en gensidig aftale til gavn for dig som ansøger og for os i Danish Agro Shoppen. Du modtager en ydelse, der kan hjælpe til at realisere dit/jeres arrangement eller projekt. Omvendt forventer vi, at sponsoratet vil være til gavn for Danish Agro Shoppen.

Lokale arrangementer
For at komme i betragtning til et sponsorat, skal arrangementet relatere sig direkte til de produkter, der sælges i Danish Agro Shoppen (se info om Shoppen her). Du skal udfylde vores elektroniske ansøgningsskema og returnere skemaet pr. mail eller post til den lokale Danish Agro Shop i dit område (se en oversigt over vores Shopper her).

Arrangementer af landsdækkende interesse
Arrangementer der ikke ligger i umiddelbar nærhed af en Danish Agro Shop, skal være af national interesse for at komme i betragtning. Du skal udfylde vores elektroniske ansøgningsskema, som returneres pr. email (husk at gemme det inden du sender det) til sponsorat@danishagro.dk.

Almene formål, fx. idrætsforeninger m.v.

Danish Agro støtter ikke diverse almene formål, herunder idrætsforeninger m.v.

 

OBS: Ansøgninger om sponsorat skal være indsendt senest 6 uger før arrangementets afholdelse.