Nordic Seed A/S

Nordic Seed er koncernens forædlingsselskab af såsæd. Virksomheden forædler og markedsfører såsædssorter i Danmark og internationalt. I sorterne fokuseres der på specifikke egenskaber, der er afpasset det enkelte klima.

De senere år har Nordic Seed opnået en solid markedsandel i Danmark, Norge og Baltikum inden for hvedesorter og vårbyg. Derudover har virksomheden intensiveret afprøvningerne og har nye sorter på vej frem i hele Europa, som har høstet flotte resultater fra Finland og helt ned til Frankrig. 

Nordic Seed har indledt et større forædlingsprogram ”Genomic selection” i samarbejde med Aarhus Universitet. Dette sammenholdt med andre projekter skulle gerne bringe Nordic Seed i stand til at forædle hurtigere og mere målrettet, for dermed at få nye og bedre sorter hurtigere ud på markedet. 

I 2013 gik Nordic Seed over til at bruge GPS i markbruget, så man har kunnet øge præcisionen og effektiviteten i forsøgene. Det har blandt andet medført, at antallet af forsøg er fordoblet uden at arbejdsstyrken er øget væsentligt. 

Nordic Seed har hovedsæde i Galten i Danmark.

Omsætning 2016 240 mio. kr.
Antal ansatte 52