Baltic Agro AS, Estland

Grovvareselskabet Baltic Agro AS er specialiseret inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, rapsmølledrift, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget.

Baltic Agro har en betydelig markedsandel i Estland og står i dag som en af de vigtigste samarbejdspartnere for de estiske landmænd

Baltic Agro opkøbte i 2012 rapsmøllen Scanola Baltic, som har en årlig kapacitet på 150.000 ton. Rapsmøllen producerer rapsolie til human ernæring og rapskager, som bruges til dyrefoder i landbruget.

Foruden bearbejdning af raps tilbyder Baltic Agro farm supply-produkter, handel med industrielle vægte og brændstofbeholdere.

Baltic Agro AS har hovedsæde i Tallinn.

Omsætning 2016 1.527 mio. kr.
Antal ansatte 129