App

Transport

Danish Agro sætter en stor ære i, at vores transport løses på en professionel og effektiv måde. Derfor prioriterer vi, at en stor del af vores transport udføres af egne biler og chauffører, samt at vores chauffører løbende tilbydes kurser og uddannelse.

Kundeservice på hjul

Danish Agro har dagligt mere end 110 egne lastbiler kørende på de danske landeveje. Over 160 chauffører sørger for dagligt at levere foder, planteværn, energi, pakkevarer og meget mere ud til vores kunder over hele landet. Professionalisme, kvalitet og fleksibilitet er i højsædet i den service, vores dygtige chauffører yder. 

Danish Agros chauffører er erfarne og lokalkendte og gør deres ypperste for at yde vores kunder en god service.

Øget lasteevne giver mere effektiv transport

Danish Agro ser løbende på, hvordan vi kan effektivisere vores virksomhed. Et af de områder vi har særlig fokus på er vores transport, da transportomkostningerne er en væsentlig post i vores samlede omkostninger. I 2011 blev det tilladt at køre med lastbiler, der har 7 i stedet for 6 aksler.  I dag er 50% af Danish Agros lastbiler således med 7 aksler. De 7-akslede lastbiler må køre med en totalvægt på 56 ton, hvoraf de 36 ton er lasten. 

Vores kranbiler har som regel den ekstra aksel på forvognen, hvor kranen sidder, da akslen skal være der, hvor den største egenvægt er. Vores tip-, lad- og tankbiler har typisk den ekstra aksel på hængeren.

Den øgede volumen betyder, at vi har øget højden på ladet og er gået fra ca. 3,50 m i højden til nu omkring de tilladte 3,8 m i højden. Bredden på bilerne er stadig den samme – både nye og gamle biler skal overholde en max bredde på 2,55 m. På tankbilerne er diameteren på tanken øget med 1,5 cm for at kunne rumme den ekstra volumen.

Vi forventer, at 70-80 % af vores lastbiler vil være kørende med 36 ton last om 3-4 år.

Det betyder for dig …
Effektivt transport: Ved at øge totalvægten på vores lastbiler kan vi effektivisere vores transport og dermed mindske eventuelle prisstigninger på vores transport. Med den øgede volumen opnår vi en ekstra tur, hver gang vi har kørt 5-6 ture. Det giver samlet et mindre dieselforbrug og spare lidt mandskabstimer.

Tilpassede kørselsforhold:  Den øgede vægt på lastbilerne betyder, at tilkørselsforholdene på din gård gerne må være større og bedre. Det faste underlag kan med fordel planlægges ift. den øgede vægt, og har du mulighed for det, vil det også være fint at gøre vendearealet større, så chaufføren undgår at skulle vride bilen så meget. 

Den øgede højde betyder, at din portåbninger skal være min. 4,20 m i højden og min 3. m i bredden. Ellers kan det give chaufførerne store udfordringer med at komme igennem porten.