Hjemmeblander
- få det bedste ud af dit korn!

Som hjemmeblander gælder det om at få mest muligt ud af dit korn. Nedenfor har vi samlet lidt informationsmateriale, så du kan få det bedste økonomiske resultat ud af dit korn.

Kend dit korn

Er du hjemmeblander, anbefaler vi, at du får taget kornanalyser af dit korn, så du eventuelt kan få justeret din fodersammensætning.

Her til højre har vi samlet lidt informationsmateriale, bl.a. om kornopbevaring og vores analyserekvisition.

Sådan udtager du en korrekt kornprøve til analyse

  • Når kornet køres på lager, udtages en håndfuld eller to af hvert læs.
  • Gastæt silo: Delprøverne samles i en lufttæt plastikspand eller pose, der lukkes grundigt. Det er vigtigt ved gastæt silo, da vandprocenten her vil være stabil efter høst.
  • Planlager: Kornprøver fra planlager udtages løbende ved indlevering fra hvert læs til lageret. Alternativt bruges prøvespyd. Mange prøver fra hele lageret er vigtigt. Samles og neddeles efterfølgende
  • Når kornet er kørt ind, blandes delprøverne, og der udtages ca. 500 gram til lufttæt emballage. Emballagen skal strammes til, bukkes om i toppen og bindes med sløjfe for maksimal tæthed.

Er du i tvivl om, om du skal vælge hjemmeblandet foder eller færdigfoder?

Vi hjælper dig gerne med at analysere, om det bedst kan betale sig for dig at bruge hjemmeblandet foder eller færdigfoder i form af piller eller mel.

Det afhænger bl.a. af følgende faktorer:
•    Har du eget korn til hele fodersæsonen?
•    Har du lagerkapacitet til at opbevare dit korn?
•    Har du flere produktionssteder?
•    Har du tid til at tage kontinuerlige prøver af dit korn og råvarer?
•    Har du mulighed for selv at tilsætte mineralblanding?
•    Vil du hurtigt kunne behandle salmonellaproblemer?
•    Vil du spare på personaleudgifter?
•    Har du behov for en god likviditet?

SEGES offentliggjorde den 4. september 2015 en ny afprøvning (meddelsesnr. 1043), som viser, at pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater. 

I afprøvningen blev pelleteret foder sammenlignet med henholdsvis melfoder fremstillet på fabrik og friskfremstillet hjemmeblandet melfoder. Der var ikke forskel i produktionsværdien på melfoder fremstillet på fabrik og hjemmeblandet melfoder. Afprøvningen viste, at melfoderet forringede produktionsværdien pr. stiplads med 8-10 %, primært som følge af ringere foderudnyttelse (cirka 4 %), men også ringere kødprocent og tilvækst. Dette skal du naturligvis have med i overvejelserne, når du vælger hhv. hjemmeblandet foder eller færdigfoder.

Fokusvarer - hjemmeblander

Læs om vores kunders erfaringer med vores svinefoder

Generic placeholder image

"Jeg har fået sundere grise og bedre økonomi"

Bestyrer Jens Andersen har efter et foderskift til Danish Agros slagtesvinefoder med VAK-korn kunnet aflæse konkrete forbedrede produktionsresultater i sin E-rapport og har dermed opnået bedre produktionsresultater.

Generic placeholder image

"Over 93% af vores nyfødte grise er nu over 800 gr"

Gorm Toftegaard, direktør i Kongsdal Multisite, har i to år brugt Danish Agros nye foderkoncept søer med store kuld og opnået markante, gode resultater hos smågrisene.

Generic placeholder image

"Med en præcis E-kontrol får jeg det optimale ud af mit foder"

Hans Christian Carstensen, slagtesvineproducent, får som noget nyt overført sine foderdata elektronisk fra Danish Agros kundeportal til Agrosoft E-kontrol. 

Generic placeholder image

"Energirigt foder sætter turbo på mine grises vækst"

Laila Laurberg Schäffer, små-griseproducent, har det senest år brugt Danish New Born og Danish Agros fravænniingsfoder til sine 18.000 årlige pattegrise for at give dem et højt energiniveau fra start.

Generic placeholder image

Nærings- og fiberrigt sofoder giver mig en bedre bundlinie

Niels Ting, driftsleder på Engholm/Krogsgaard, Tistrup v/Varde har kunnet reducere foderforbruget med 140 FE pr. årsso, hævet smågrisenes vægt ved fødsel med 30-40 gr. og forøget smågrisenes tilvækst op til fravænning.

Generic placeholder image

Med VAK-korn får mine grise både god mavesundhed og lavt foderforbrug

Svineproducent Kristian Rahn, Almstrupgaard, Tinglev i Sønderjylland har gode erfaring med at bruge VAK-korn til sine 14.500 smågrise. Han har oplevet, at Danish Agros VAK-korn har forbedret grisenes mavesundhed, uden at det har påvirket foderforbruget, hvilket hans e-kontrol også viser.

Prev Next