Virksomhed i stabil drift
Danish Agro er en stærk, sund og moderne virksomhed.
Vi har en betydelig kapacitet til at modtage dine afgrøder samt til at tørre og rense dem. Vores veludbyggede detailnet gør det muligt for dig at indlevere dine afgrøder tæt på dit landbrug.
Betingelser for høst 2010
Download høstbetingelser 2010 her (sidst opdateret den 30. juli 2010).
Vi forbeholder os ret til ændringer i høstbetingelserne.
I ønskes en god høst.
Levering af afgrøder i høst
Vognmænd, der transporterer afgrøder, skal være registreret hos Plantedirektoratet. Vognmændene skal desuden via deres logbog kunne dokumentere rengøring, samt hvad de har kørt.
Transporterer du selv dine afgrøder til Danish Agro eller benytter en vognmand, gælder følgende regler:
Når der skiftes afgrødeart, sort eller vare, skal bilen/traktorvognen rengøres.
Bilerne må ikke køre med nedenstående varer:
• Slagteaffald, (LRM,HRM og SRM) inkl. døde grise fra egen gård
• Have/-pottemuld blandet med dyregødning
• Metalstumper og spåner fra en drejebænk
• Giftige oxyderende materialer og emballage derfra
• Radioaktivt materiale
• Asbest og materiale med asbestindhold
• Mineralsk ler brugt til afgiftning
• Uemballeret frø behandlet med giftigematerialer(såsæd)
• Spildevandsslam
• Husholdningsaffald
• Ubehandlet fødevareaffald
• Glas og glasaffald
• Uemballeret økologisk gødning
Få dine afgrøder sikkert i hus!
De enkelte detailafdelinger står klar til at modtage dine afgrøder - med åbningstider, der sikrer dig netop den fleksibilitet, der er nødvendig for, at de afgrøder kommer sikkert i hus! Også i den kommende sæson giver køre-/hviletidsbestemmelser nogle udfordringer. Vores logistikafdeling vil forsøge at løse dem bedst muligt. Vi håber, du som kunde har forståelse for situationen og være med til løse høstens transportopgaver bedst muligt.
Husk at du også selv har mulighed for at levere dine afgrøde til vores meget store detailnet. Alle vores afdelinger vil være bemandet efter behov.
Afhentning af korn i weekenden
Køre-/hviletidsreglerne betyder, at det er svært at få vores biler ud at køre lørdag og søndag. Skal du høste på disse dage, må vi opfordre til, at afgrøden lægges på jorden ved fast vej - se beskrivelse herunder. Så vil vi gøre alt for at hente det hurtigst muligt enten med kran eller suger.
De øvrige dage er der mulighed for at få container i begrænset omfang. Vi håber, at I som kunder vil have forståelse for situationen og være med til at få høstens transportopgaver til at glide bedst muligt.
Ønsker fra transportafdelingen vedrørende kornplacering
For at afhentning af korn fra mark kan afvikles optimalt, vil vi gerne opfordre dig til at placere markstakke som beskrevet nedenfor:
• Placering helt ud til fast vej
• Så få stakke som muligt
• Markstakke skal være så høje som muligt - dvs. flere pre- senninger skal placeres i kvadrat (se skitse nedenfor)
• Ved brug af flere presenninger skal der være et overlap på min. 50 cm.
• Presenninger må IKKE placeres under højspændingsled- ninger
• Presenningerne strammes ud, så de ikke laver folder - skilt med navn og tlf. placeres i kornstakken.
