Økologi - planteavl og foder
Danish Agro er en betydelig leverandør både inden for økologisk såsæd og økologisk foder.
Planteavl
Vi er en stærk samarbejdspartner på alt økologisk konsumkorn, herunder bl.a. maltbyg, brødhvede, grynhavre og brødrug. Vi har et godt samarbejde med flere oliemøller og er derfor også køber af økologiske rapsfrø til olieproduktion. Vi er desuden underlagt de skrappe amerikanske regler — National Organic Program (NOP reglerne), og er derfor også både køber og sælger af NOP-certificeret korn.
Da vi har en økologisk foderfabrik, bruger vi dagligt masser af økologisk foderkorn og er selvfølgelig derfor også aftager af dette.
Foder - Økocenter
Danish Agro har produceret økologisk foder siden 1995. Vi har således været med fra den spæde start med ganske få kunder og en beskeden produktion på fabrikken sideløbende med den konventionelle og oplevet, hvordan økologien efterhånden har fået luft under vingerne og placeret Danmark som det mest økologiske land i verden.
I dag har vi samlet vores økologiske foderproduktion på vores fabrik i Janderup, som udelukkende producerer økologisk foder. Sortimentet er fuldt dækkende til kvæg, svin og alle typer fjerkræ.
Vi er således en betydelig og stærk samarbejdspartner inden for det økologiske landbrug, både når det gælder handel med foderblandinger, afgrøder, udsæd og andre hjælpestoffer. Vores stærke position inden for økologien betyder, at vi i dag kan tilbyde levering af både sikre og velkendte, økologiske foderblandinger på særdeles interessante betingelser.
Læs om én af vores kunder - og bliv inspireret
Susanne Hovmand-Simonsen, godsejer, iværksætter og økolog, har siden 2007 drevet godset Knuthenlund som et økologisk landbrug - med stor succes. Læs om hendes erfaringer her.
Kompetent, faglig sparring
Vores økologiske produktkonsulenter står klar til at hjælpe dig med at optimere din produktion. Vi vejleder dig gerne, hvis du f.eks. er usikker på, om forskellige tilsætningsstoffer og vitaminer i foderet er tilladte eller ej. Producerer du selv nogle af råvarerne til dit foder, hjælper vi dig med at finde den foderblanding, som spiller bedst sammen med dine egne råvarer. Vores opgave er at sørge for at dine dyrs næringsbehov bliver dækket bedst muligt og i sidste ende at give dig den mest optimale produktionsøkonomi.
Yderligere information
Kontakt din sædvanlige Danish Agro afdeling for en nærmere diskussion om hvilke produkter, der sikrer det bedste udbytte i netop dit økologiske landbrug.
Har du særlige spørgsmål vedr. økologisk foder, kan du også kontakte en af vores økologiske produktspecialister. Se kontaktoplysningerne under de enkelte fagområder i menuen til venstre.

